Indiens regering overlevede i dag en tillidsafstemning i parlamentet i New Delhi, hvor oppositionen forgæves havde prøvet at vælte regeringen i protest mod en omstridt atomenergiaftale med USA.
Ifølge et foreløbigt resultat, som parlamentets tv-station offentliggjorde, bakkede 253 parlamentsmedlemmer op om regeringen, mens 232 stemte imod.



























