Mindre end en uge efter at Zacarias Moussaoui blev dømt til fængsel på livstid for sin rolle i terrorangrebene mod USA 11. september 2001, har han forgæves bedt om en ny retssag. Moussaoui har afleveret en ansøgning, hvor han beder om at få lov til trække sin erklæring om skyld tilbage. Mulighed for at appelere Men den bøn er uden tøven blevet afvist af dommer Leonie Brinkema, der sidste uge idømte Moussaoui fængsel på livstid. »Fordi den tiltalte blev dømt 4. maj 2006, kommer hans begæring for sent, og den må afvises på det grundlag alene, skriver Brinkema i et svar på anmodningen. Hun gør samtidig opmærksom på, at der stadig er mulighed for at appellere dommen. Trækker skyldserklæring tilbage Moussaoui sagde i en skriftlig erklæring, at han først efter dommen har indset, at »jeg kan få en retfærdig retssag«. »Selv med amerikanske nævninge har jeg mulighed for at bevise, at jeg ikke havde kendskab til og ikke deltog i sammensværgelsen om at kapre flyene og flyve dem ind i bygningerne 11. september 2001«, siger han. »Jeg ønsker at trække min skyldig-erklæring tilbage og bede domstolen om en ny retssag for at bevise min uskyld i sammensværgelsen 11. september«, skrev Moussaoui. Slap for dødsstraf Et nævningeting har tidligere afvist anklagemyndighedens krav om dødsstraf. I stedet sagde de, at franskmanden af marokkansk oprindelse skulle afsone en dom på livstid uden mulighed for at blive løsladt. Moussaoui erklærede sig under retssagen skyldig i syv tiltalepunkter om medvirken til sammensværgelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen



























