Århus Brandvæsen har styr på en brand, som opstod i en silo på limvirksomheden Dansk Melasse Kompagnis adresse ved Århus Havn.
»Vi har kontrol over branden nu. Den er ikke helt slukket endnu, men der er ingen fare for, at den breder sig«, fortæller vagthavende ved Århus Brandvæsen.
Meget mindre røg
Thomas Kirk Sørensen, har haft udsyn til branden, siden den opstod omkring klokken 19.30.
»Jeg sidder på Djursland ved Århusbugten lige over for havnen. Herfra ser det ud til, at de er ved at få slukket branden. Hvor der før var en kæmpe søjle af sort røg, er det nu blevet meget meget mindre«, skriver han i en mail til Politiken.dk.
Manglede mandskab
På et tidspunkt så det ellers kritisk ud for Århus Brandvæsen. De manglede nemlig mandskab til at slukke branden.
»Vi måtte kalde ekstra folk på arbejde, og der er også blevet kaldt hjælp til fra de tilstødende kommuners brandstationer«.
Ifølge Århus Brandvæsen var der olie i den brændende silo.
fortsæt med at læse




























