Fem hollandske kvinder, der deltog i et bistandsprojekt i det vestlige Kenya, er blevet voldtaget og frarøvet deres ejendele, oplyser kenyansk politi i dag.
Kvinderne, der er i alderen 17 til 26 år, blev overfaldet i torsdags på en skole i Kakamega, ca. 250 km nordvest for hovedstaden Nairobi, oplyser politichefen i Western Province, Francis Munyambu, til det franske nyhedsbureau AFP.




























