Det kom i aften til mindre sammenstød mellem serbisk politi og en gruppe af de demonstranter, som var samlet til en demonstration i den centrale del af Serbiens hovedstad, Beograd.
Demonstrationen var en protest mod de serbiske myndigheders beslutning om at udlevere den tidligere præsident for de bosniske serbere, Radovan Karadzic, til FN's internationale krigsforbryderdomstol.



























