En 20-årig brasiliansk mand har tilstået drabet på en 17-årig britisk pige i Brasilien. Efter drabet blev pige parteret, og dele af hendes lig blev smidt i en flod, mens politiet gjorde et uhyggeligt fund mandag, da de fandt pigens torso i en kuffert. Manden siger, at han intet husker fra drabet, som skete 25. juli, fordi han var påvirket af kokain. Ifølge de foreløbige oplysninger var de to kærester, men da pigen truede med at fortælle mandens forældre om hans kokainmisbrug, slog han hende ihjel.
»Jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde«
»Sig til hendes mor, at jeg er meget ked af det. Jeg viste ikke, hvad jeg gjorde«, sagde manden til journalister efter et retsmøde. Politiet fandt blandt andet billeder af den dræbte pige på mandens mobiltelefon - inklusive et billede af hendes afhuggede hoved. Ifølge politiets oplysninger dræbte manden pigen i sin lejlighed, derefter gik han til koncert. Først efter koncerten vendte han tilbage til lejligheden, hvor han parterede liget.




























