To mænd på 46 år og 51 år er under bevågenhed af britiske medier i dag gået i gang med en rotur i kajak fra Skotland til Færøerne. Færøernes Radio oplyser, at Patrick Winterton og Mick Berwick venter at være til søs i godt 100 timer - hvis alt går efter planen over Nordatlanten. Til avisen Press and Journal oplyser Patrick Winterton, at han har prøvet alt med en kajak, og at han nu er komme til den største 'Mount Everest'-udfordring, som består af roturen til Færøerne. De to mænd begyndte turen fra Stornoway, og de håber, at styrken i den nordlige vindretning aftager de kommende dage.
Tager rotur fra Skotland til Færøerne i kajak
Lyt til artiklen