De baltiske EU-lande Estland, Letland og Litauen samt Polen opfordrede i dag EU og Nato til at modsætte sig Ruslands »imperialistiske« politik over for Georgien, fremgår det af en erklæring. »EU og Nato må tage initiativ til at modsætte sig spredningen af imperialistisk og revisionistisk politik i den østlige del af Europa«, sagde lederne for de fire lande.
Lederne udsendte en erklæring, hvor de samtidig kraftigt fordømmer Ruslands handlinger i striden om den georgiske udbryderrepublik Sydossetien.



























