USA vil fremlægge et resolutionsudkast i FN's Sikkerhedsråd, der opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile mellem Georgien og Rusland i den optrappede strid i det sydlige Kaukasus.
USA's FN-ambassadør Zalmay Khalilzad opfordrer det 15 lande store råd til hurtigt at handle og »opfordre til en øjeblikkelig våbenhvile og tilbagetrækning af alle styrker til status quo«, altså situationen før kampene begyndte i den georgiske udbryderrepublik Sydossetien tidligere på ugen.



























