Flygtninge i den belejrede hovedby i Sydossetien venter i afsvedne gader på busser, som skal transportere dem over grænsen til et sikkert sted i Rusland. Java, som ligger mellem den sydossetiske hovedby, Tskhinvali, og grænsen til det russiske Nordossetien, er blevet afgangsstation for folk, som flygter fra kældre, hvor de har søgt dækning for georgisk beskydning, som ifølge russiske meldinger på det nærmeste har ødelagt byen. De forlod Tskhinvali og de nærliggende landsbyer og bar på plasticposer med tøj og dokumenter. Nogle var kun iført kjoler og gummisko. Nogle havde kun få madvarer med sig. Flygtninge sover i skove undervejs En del af flygtningene var kommet ned fra bjergene og havde sovet i skove undervejs til Java, hvor busser samler dem op inden turen til Nordossetiens hovedby, Vladikavkas.
Russisk artilleri bliver affyret fra udkanten af Java, mens kolonner af kampvogne, pansrede mandskabsvogne og granatkastere strømmer ind. Sydossetiske mænd, som vifter med Kalashnikov-geværer og er iført badesandaler, står og hænger i skyggen. »Der kommer så meget maskineri fra begge sider. Jeg frygter, at kampene bliver så heftige, at der ikke vil stå et eneste hus tilbage«, siger Saira Slanova, en pensioneret ingeniør på 70 år, der kommer fra Tskhinvali. Gemte sig i kælder i fire døgn Hun venter på sin søster, som er 77 år. Planen er, at de sammen tager på den korte tur fra Java til Vladikavkas. Hendes børn, som bor i Moskva, har sørget for transporten over grænsen. Slanova siger, at hun har gemt sig i fire døgn i en kælder, mens georgiske soldater beskød Tskhinvali. Efter to dage blev en ældre mand dræbt af en mortér på gaden udenfor. »Vi led alle i to dage under en den frygtelige stank af råddenskab, mens liget af ham var ved at gå i opløsning i den brændende hede«, siger hun. »Så vi begravede ham blot på stedet, hvor han døde«. »Gud ske tak og lov, at russerne kom«. Sydossetien, som kæmpede for at frigøre sig fra georgisk styre i 1991-1992, har tætte bånd til det russiske Nordossetien. Hovedparten af de 70.000 mennesker i Sydossetien har russisk statsborgerskab, og de har derfor ret til russisk bistand. Sydossetiens varme følelser for Rusland har irriteret den georgiske præsident, Mikhail Saakasjvili, som fik magten efter en græsrodsrevolution i 2006. Hans ønske om Georgiens optagelse i Nato har fået støtte af vestlige ledere. »Hvis Saakasjvili stod foran mig, ville jeg ønske ham i helvede for evigt på grund af, hvad vi har været gennem«, siger en ældre, grædende kvinde i en gade i Tskhinvali. Hun beretter, hvordan hun gik i dækning for georgisk bombardement i to døgn sammen med to skræmte børnebørn. »Hvorfor forsøger han at dræbe ossetere? Han burde se med egne øjne, hvad han har gjort mod os. Han ville blive flænset i småstykker, hvis han nogensinde viste sig her«. »Gud ske tak og lov, at russerne kom. Det er ved at blive bedre«, siger hun. »Putin er vores gyldne leder« Den russiske premierminister, Vladimir Putin, sagde mandag, at Vesten fejlagtigt udpeger Rusland og ikke Georgien som aggressor. »Putin er vores gyldne leder. Han forsvarer os og giver os mad«, siger den 73-årige Nadesjda Plijeva, som er flygtet fra landsbyen Prinevi nær Tskhinvali. Den 45-årige Tengis Khugajev er med til at transportere flygtningene fra Java til den nordossetiske hovedby. »Man bør forstå, at hvis vi bliver afskåret fra Rusland, har vi ingen fremtid«, siger Khugajev og henviser til det georgiske militærs ødelæggelser under angrebet.
