Rusland kan ikke længere have det forhold til Nato, som russerne havde til forsvarsalliancen før krigen mellem Georgien og Rusland.
Det siger Ruslands Nato-udsending, Dmitrij Rogosin. »Vores relationer med alliancen kan kun ændres, efter Jaap de Hoop Schaeffer (Natos generalsekretær, red.) ikke har sagt et ord om ofrene for Georgiens angreb«, sagde Rogosin ifølge nyhedsbureauet Ria-Novosti til tv kanalen NTV. Nato har kritiseret Rusland Nato har i vid udstrækning brugt kræfterne på at kritisere Rusland for krænkelse af georgisk suverænitet og overdreven brug af magt, efter Rusland i sidste uge reagerede militært på et georgisk angreb på udbryderregionen Sydossetien. Men nu vender den russiske Nato-udsending sig altså stærkt imod, at Nato ikke har talt om ofrene i Sydossetien, som har tætte bånd til Rusland.




























