FN’s særlige Afghanistanudsending, nordmanden Kai Eide, sagde søndag, at FN altid har understreget, at tab af civile liv er uacceptabelt. Hans udtalelser falder, efter at Afghanistans regering har sagt, at omkring 90 civile er blevet dræbt under amerikanskledede luftangreb i Afghanistan. »Sådanne hændelser undergraver den afghanske befolknings tillid til de udenlandske styrker«, siger Eide. Anmoder om grundig undersøgelse Han advarede samtidig mod at drage forhastede konklusioner og anmodede om en grundig undersøgelse af hændelsen. »Hvert eneste civile offer er et for meget. Alt, hvad der overhovedet kan gøres, må gøres for at garantere sikkerhed og tryghed for civilbefolkningen de steder, hvor der gennemføres militære operationer«, siger Eide.
FN: Uacceptabelt med civile tab
Lyt til artiklen