Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, og oppositionslederen Morgan Tsvangirai lagde i dag deres indbyrdes stridigheder til side for en stund, da de deltog i begravelsen af Zambias præsident, Levy Mwanawasa.
De to bitre rivaler blandede sig med de mange afrikanske stats- og regeringschefer og repræsentanter fra blandt andet USA og Storbritannien, der sammen med 5.000 andre sørgende deltog i begravelsen i den baptistiske kirke i Zambias hovedstad, Lusaka.




























