Svensk politi beklager efterforskning

Lyt til artiklen

Allerede i fjor blev der indgivet politianmeldelse mod den mand, som mistænkes for at have holdt en kvinde indespærret i en campinghytte i Småland i hele ni år.

Men politianmeldelsen blev syltet og havnede langt nede i efterforskernes bunker af papir. »Det er meget uheldigt«, siger kommissær Göran Larsson fra politiet i Jönköping til nyhedsbureauet TT. Omgivelserne har længe været opmærksomme på parret i den lille landsby uden for Eksjö, hvor den 58-årige mand fredag blev anholdt og varetægtsfængslet, sigtet for overgreb mod kvinden og ulovlig frihedsberøvelse. Meldt til politiet i november sidste år Ejeren af den campingplads, hvor kvinden blev holdt som gidsel, meldte manden til politiet i november 2007. Og inden da prøvede naboer at få den sygdomsramte kvinde i tale på tomandshånd. »Hun har jo været svag, så det var svært at få talt med hende alene. Men nogle gange har vi fået lokket ham væk, og så er nogen gået ind til hende for at tjekke, om alt var o.k.«, siger campingpladsens ejer, der flere gange talte med kvinden, som udadtil virkede glad. Slået i hovedet med sine krykker Han meldte manden til politiet, efter at en gæst på campingpladsen så den 58-årige slå kvinden i hovedet med sine krykker. Men sagen lå i syltekrukken i næsten 10 måneder frem til sidste søndag. »Dér ringede en politimand til mig og sagde, at nu var de kommet til bunds i papirbunken. Det undrer mig, at de tager fat på det så sent«, siger campingspladsens ejer til TT. Leder af forundersøgelse skal udspørges Politiet har udsat efterforskningen weekenden over, men kommissær Göran Larsson fra politiet i Jönköping kritiserer den langsommelige sagsbehandling. »Når det gælder vold mod kvinder, skal vi være hurtige. Det her er blevet liggende. Jeg vil tage en snak med lederen af forundersøgelsen om bedømmelsen«, siger han til TT. Tvivl om den varetægtsfængsledes identitet Politiet er også fortsat i vildrede, hvad angår den varetægtsfængslede mands identitet. Han har boet på campingpladsen uden for Eksjö siden 1999, og her angav han et andet navn end det, der fremgår af politiets efterforskning. Han blev erklæret død af sin faster i 2006. »Jeg husker, at der var en slægtning, som døde, og at et arvespørgsmål førte til, at man ledte efter ham. Ifølge fasteren havde han ikke ladet høre fra sig siden 1994«, siger Birgitta Pettersson, der anerkendte dødserklæringen som sagsbehandler hos skattevæsnet.
Resulrtat af dna-analyse måske klar mandag
Ifølge Pettersson er der intet, der tyder på, at manden selv var interesseret i at blive erklæret som død. Og når hans identitet bliver endeligt afklaret, måske med hjælp af en dna-analyse, vil han atter være i live i de svenske myndigheders registre, hvilket Petterson vurderer allerede kan ske mandag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her