Den republikanske vicepræsidentkandidat, Sarah Palin, har fået spredt en del af sin korrespondance over internettet, efter det lykkedes hackere at få adgang til en yahoo-mail konto, hun bruger som guvernør i Alaska. »Det er en chokerende invasion af guvernørens privatliv og et brud på loven. Sagen er overdraget til de relevante myndigheder, og vi håber at enhver, der er i besiddelse af disse e-mails, vil tilintetgøre dem«, lød det i en udtalelse fra John McCains og Sarah Palins kampagnestab. De få e-mails, der er blevet spredt over internettet, er mest af alt hilsener fra medarbejdere og venner. Kritik af yahoo-konto Det var ikke umiddelbart klart, hvordan hackerne har båret sig ad med at få adgang til vicepræsidentkandidatens e-mailkonto. Palins politiske modstandere har tidligere kritiseret, at hun brugte en yahoo-mail konto til sit officielle arbejde.
Hackere videresendte Palins e-mails
Lyt til artiklen