11 ministre og tre viceministre trak sig i dag fra Sydafrikas regering, efter at regeringspartiet ANC har presset Thabo Mbeki til at gå af som præsident.
Med deres afgang modsatte de sig et udtrykkeligt ønske fra ANC, som havde appelleret til ministrene om at blive i embedet.




























