Den yderste højrefløj stormede frem ved parlamentsvalget i Østrig i dag og får tilsammen 30 procent af stemmerne, mens de to ledende midterpartier indkasserede deres værste resultat siden Anden Verdenskrig, viser de første prognoser.
Tilslutningen til de to partier på den yderste højrefløj, Frihedspartiet (FPÖ) og Jörg Haiders Alliance for Østrigs Fremtid (BZÖ), blev større end meningsmålingerne havde spået.




























