Ecuadors præsident, Rafael Correa, sikrede sig i går en »historisk sejr«, da landets vælgere stemte ja til at give ham udvidede beføjelser, heriblandt mulighed for at blive siddende i yderligere to embedsperioder.
Exitpolls viser, at mellem 66 og 70 procent af vælgerne sagde ja til Ecuadors ny forfatning ved folkeafstemningen.




























