Det var en tilfreds dansk statsminister, som torsdag gjorde status efter EU-topmødet i Bruxelles.
Selvom EU-landene på klimaområdet blot gentager allerede eksisterende målsætninger, så udlægger Anders Fogh Rasmussen (V) det som en sejr. Ikke mindst fordi flere lande undervejs har truet med at ville spænde ben for tidsplanen om en aftale i år.



























