Missiler fra en formodet amerikansk drone har ramt en pakistansk landsby, hvor mindst syv mennesker mistede livet, siger lokale efterretningskilder og indbyggere.
Angrebet var rettet mod en landsby ved byen Miranshah i Nordwaziristan nær den afghanske grænse, hvor en af Talebans veteranledere, Jalaluddin Haqqani, der er en gammel ven af al-Qaedas Osama bin Laden, har oprettet en religiøs skole.




























