Det stigende problem med pirateri i havet ud for Somalias kyst får nu det amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater til at tilbyde deres hjælp.
»Blackwater Worldwide annoncerer, at vores 55 meter lange skib, 'McArthur' er klar til at assistere skibsindustrien mod piraterne i den somaliske bugt ved havnebyen Aden i Yemen«, skriver firmaet i en pressemeddelelse.





























