Den danske kemivirksomhed Cheminova bør stoppe salget i Brasilien af et af verdens farligste sprøjtegifte, methyl parathion. Det mener FN’s særlige landbrugsorganisation FAO, som frygter, at Cheminova er med til at forgifte tusindvis af fattige landarbejdere. FAO mener også, at Cheminova overtræder de internationale retningslinjer for reguleringen af sprøjtemidler ved at modsætte sig, at det brasilianske sundhedsministerium undersøger virksomhedens giftsalg. »Det kan man ikke tolke anderledes«, siger Peter Kenmore, chef for den FAO-afdeling, der beskæftiger sig med sprøjtemidler. Brasilien vil tjekke giftstof Politiken beskrev i går, hvordan det foreløbig er lykkedes Cheminova og andre kemiproducenter at stoppe en undersøgelse, som det brasilianske sundhedsministerium er ved at lave af methyl parathion. Stoffet er så giftigt, at man kan dø, blot man får det på tøjet. Selv om det er forbudt i EU, producerer Cheminova sprøjtemidlet i Danmark og sælger det i blandt andet Brasilien. Det brasilianske sundhedsministerium ønsker at forbyde stoffet og mener, det er medskyldigt i, at skønsmæssigt op til 300.000 landarbejdere bliver forgiftet i Brasilien hvert år, og mellem 2.000 og 4.000 af dem dør. Cheminova mener derimod, at sundhedsministeriets undersøgelse er ulovlig, fordi den ikke er tilstrækkelig »gennemskuelig«. En dommer skal nu tage stilling til, om undersøgelsen kan fortsætte. Cheminova har hidtil forsvaret sit salg af methyl parathion med, at virksomheden følger myndighedernes afgørelser i de lande, hvor salget foregår, og at Cheminova samtidig følger de internationale retningslinjer for reguleringen af sprøjtegifte, som FAO står bag. FN: Forbyd methyl parathion Men nu vender FN’s landbrugsorganisation sig mod Cheminova. Peter Kenmore fra FAO henviser til, at der i retningslinjerne står, at myndighederne i hvert land regelmæssigt skal undersøge de sprøjtemidler, der findes på markedet, og at »sprøjtemiddelindustrien skal samarbejde i den periodevise undersøgelse«. »Så hvis en virksomhed helt generelt ikke vil medvirke i sådan en undersøgelse, så overholder den ikke reglerne«, siger Peter Kenmore. Han mener, at methyl parathion bør forbydes, fordi det er så ekstremt giftigt og farligt for mennesker. Lars-Erik Pedersen, kommunikationschef i Cheminova, mener, at FAO går galt i byen med sin kritik. »Vi vil gerne deltage i de undersøgelser, myndighederne laver, men det skal foregå efter reglerne, og det gør det ikke i denne sag«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























