Mens de amerikanske vælgere strømmer til valgstederne for at vælge hans efterfølger, holder præsident George W. Bush sig helt ude af offentlighedens søgelys.
Bush skulle spise middag med sin hustru, Laura, og derefter følge valget på tv i Det Hvide Hus. Men der er ingen planer om, at han skal holde tale eller vise sig offentligt, oplyser hans pressekontor.



























