Forældre til skolemorder står frem

Eleverne blev evakueret fra Jokelaskolen i Finland, efter at en 18-årig dreng var trængt ind og havde skudt rektor og syv elever.
Eleverne blev evakueret fra Jokelaskolen i Finland, efter at en 18-årig dreng var trængt ind og havde skudt rektor og syv elever.
Lyt til artiklen

Forud for etårsdagen for skoleskyderiet i den finske by Tusby i morgen og godt en måned efter skoleskyderiet i den finske by Kauhajoki strides finske læger med myndighederne om et nyt direktiv, der indebærer, at læger skal afgive vidnesbyrd, inden en person kan få våbentilladelse. I forbindelse med årsdagen har Finlands TV3 interviewet forældrene til Pekka-Eric Auvinen, der stod bag massakren på Jokelaskolen i Tusby, hvor otte mennesker blev dræbt, og hvor Pekka-Eric Auvinen selv døde, da han skød sig i hovedet efter massakren. Forældrene beretter om en dreng, der levede et liv præget af sorg, skyldfølelse og vrede. Debatten handler ikke om årsagen Efter den nye massakre i Kauhajoki i september, hvor den 22-årige Matti Saari dræbte ti personer og derefter begik selvmord, drejede debatten sig ifølge forældrene endnu en gang om konsekvenserne af, hvad der skete. Og ikke om årsagerne til, at det skete. »Matti Saari havde et våben, og Pekka-Eric havde et våben. Men våbnet er jo ikke årsag til, men konsekvens af noget, der er sket tidligere«, påpegede Pekka-Erics far i interviewet.
Lange ventelister til behandling
Forældrene begyndte selv at bekymre sig for deres søns psykiske tilstand i 2006-2007, og Pekka-Eric fik diagnosen panikforstyrrelse og social fobi. Da medicinen ikke virkede, forsøgte forældrene forgæves at få drengen i terapeutisk behandling, men ventelisterne var lange.
Ingen nye våbentilladelser
Et år efter skolemassakren er der stadig flere spørgsmål end svar, selv om Jokela- og Kauhajokimassakrerne er genstand for flere forskningsprojekter. Et nyt lægedirektiv, der blev indført efter Kauhajokimassakren er ikke blevet godt modtaget af lægerne. Læger modsætter sig nyt direktiv Lægerne modsætter sig at skrive under på attesterne, der betyder, at folk kan få en våbentilladelse, og det betyder, at der i øjeblikket ikke bliver givet nogen våbentilladelser. Lægerne skal i attesten skrive, at personen, der ønsker en våbentilladelse, ikke lider af nogen psykiske sygdomme. Men det kan man ikke konstatere ved et kort lægebesøg, siger lægerne. Jokela er stadig traumatiseret, og skolemassakren i Kauhajoki har ikke gjort det bedre. Elever, slægtninge og lærere får stadig krisehjælp.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her