USA og NATO kan igen fragte forsyninger til soldaterne i Afghanistan igennem det sagnomspundne Khyber pas på grænsen mellem Pakistan og Afghanistan.
Ruten har været lukket af de pakistanske myndigheder i en uge efter en konvoj blev stoppet af bevæbnede grupper, der stjal 13 lastbiler, der blandt andet fragtede to Humvees samt mad og ammunition til de amerikanske soldater.




























