Rusland meldte i dag ud, at de fire milliarder euro (små 30 milliarder kroner, red.), som har været på tale som et russisk lån til kriseramte Island, måske ikke bliver til noget alligevel.
»Fire milliarder er for meget for os under alle omstændigheder, lige meget om det så er i euro eller dollar«, forklarede Dmitrij Pankin, russisk vicefinansminister til journalister på en konference.




























