USA's kommende præsident, Barack Obama, og hans tidligere hovedrival i præsidentvalgkampen, den republikanske senator John McCain, lover en ny politisk æra med reformer og at genskabe tilliden i amerikansk politik for at løse den økonomiske krise.
Obama og McCain sagde i en fælles erklæring efter et møde mandag i Chicago, at de opfordrer ledelserne i deres respektive partier til at »lave om på de dårlige vaner i Washington«.




























