FN-chef: Vestens indsats i Afghanistan roder

Flere lande donerer projekter i Afghanistan. Her ses et vejarbejde i Kabul.
Flere lande donerer projekter i Afghanistan. Her ses et vejarbejde i Kabul.
Lyt til artiklen

For mange lande tænker kun på egne projekter og soldater i Afghanistan. Hvis ikke der kommer et bedre samarbejde, er der risiko for nye tilbageslag til foråret, advarer FN’s udsending. Igennem et halvt år har den norske diplomat Kai Eide haft til opgave at koordinere de mange donorlandes projekter. Han har forgæves forsøgt at få mere fart i samarbejdet, og nu frygter han ny handlingslammelse, mens den nye amerikanske præsident Obama taler om en helt ny strategi for Afghanistan. Lande bruger penge i egne provinser »Vi har en strategi. Jeg forstår godt, at den nye administration vil gennemgå tingene, men vi risikerer at tabe tid. Jeg beklager, at der fortsat er en del lande, der bruger penge i det, de kalder deres egne provinser, hvor de er til stede med soldater. Det betyder, at man bruger mange penge på provinser, hvor det er svært at få noget ud af det, svært at skabe udvikling, og man bruger færre penge på de provinser, hvor det er nemmere at få fremskridt«, siger Kai Eide, der søndag mødtes med udenrigsminister Per Stig Møller (K). Danmark er et godt eksempel Han understreger, at Danmark, der bruger 10-15 procent af den samlede bistand i Helmand-provinsen, er et godt eksempel for de andre lande. Han mener, at de vestlige lande selv er skyld i en stor del af den forværrede situation i Afghanistan. »Vi kunne have haft mere fremgang i de mere fredelige områder mod nord og vest, hvis alle lande havde et landsdækkende perspektiv i den indsats, de gør«.

Per Stig Møller enig: For meget snak

Den danske udenrigsminister er enig. »Der har været alt for meget snak. Vi er enige om vores mål, men nu skal der handling til«, siger Per Stig Møller.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her