Yderligere 40 millioner mennesker i verden kan kategoriseres som sultende, efter at de stigende fødevarepriser har begrænset adgangen til mad i løbet af i år.
Det sagde generaldirektøren for FN's fødevareorganisation (FAO), Jacques Diouf, i dag på et pressemøde, da han præsenterede den årlige rapport om fødevaresikkerheden.
Herefter er antallet af mennesker på jordkloden, som ikke bliver mætte hver dag, på næsten én milliard, nemlig over 960 millioner.




























