Den amerikanske delstat Illinois’ guvernør, Rod Blagojevich, er blevet anholdt i Chicago i forbindelse med mistanke om korruption i processen med at finde en afløser for Barack Obama, der opgiver sin plads i det amerikanske Senat for at blive USA’s præsident.
En talsmand for justitsministeriet siger, at såvel Blagojevich som hans stabschef, John Harris, blev anholdt tirsdag.




























