Den radikale, muslimske Talebanbevægelse, som en amerikanskledet koalitionsstyrke fordrev fra magten i Afghanistan i kølvandet på terrorangrebene på USA 2001, er ved at have genvundet fordums styrke, fremgår det af en rapport udsendt af den britiske tænketank Icos.
Ifølge Icos - Det Internationale Råd for Sikkerhed og Udvikling - er Taleban i dag permanent til stede i 72 procent af Afghanistan sammenholdt med 54 procent for et år siden.




























