Israel frigav i dag 224 palæstinensiske fanger i en gestus over for palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas. Det førte til jubelscener på Vestbredden og i Gazastriben, da familier blev genforenet.
Mange palæstinensere sang og dansede, og mødre græd og omfavnede deres børn, da fængselsbusser ankom med de netop løsladte fanger, der råbte og vinkede fra vinduerne.




























