Tusinder af franske gymnasieelever demonstrerede i dag mod regeringens skolereformer. I den sydøstlige by Lyon kom det til sammenstød mellem unge og politi.
Regeringen har allerede udskudt planerne om at reformere pensum på de franske gymnasier efter til tider voldelige demonstrationer tidligere på måneden. Men eleverne fortsætter demonstrationerne for at få regeringen til helt at droppe reformplanen.




























