Iranske politibetjente har ransaget et kontor i Teheran, som tilhører landets førende menneskerettighedsgruppe, der ledes af den iranske vinder af Nobels fredspris, advokaten Shirin Ebadi.
»Betjente i uniform og civil er kommet ind på kontoret og i gang med at lave en liste over ejendelene. De vil lukke kontoret ned«, siger næstformanden for Centret til Forsvar for Menneskerettigheder DHRC, Narges Mohammadi, til nyhedsbureauet AFP.




























