Mandagens valg i Bangladesh foregik på ordentlig vis og var troværdig.
Det sagde valgobservatører fra gruppen af Commonwealth-nationer i dag, skriver det franske nyhedsbureau AFP.
Valget blev vundet overbevisende af den tidligere premierminister sheik Hasina Wajeds storalliance af partier. Men kort efter, at resultatet var offentliggjort, kom hendes politiske rival - tidligere premierminister Begum Khaleda Zia - med beskyldninger om, at valget havde været præget af omfattende valgsvindel. Hun sagde, at hendes parti derfor ikke vil acceptere det officielle valgresultat.



























