Nu stiller også FN sig bag et forslag, der skal standse kampene mellem Israel og Hamas i Gaza.
Generalsekretær Ban Ki-Moon tilslutter sig ideen om at sætte et internationalt korps af observatører ind langs Israels grænse for at sikre, at en fredsaftale overholdes.
Amerikansk tilslutning til observatører
Den idé har israelerne og USA's præsident George Bush tidligere tilsluttet sig.
»Endnu en ensidig våbenhvile, der fører til raketangreb på Israel er ikke acceptabel. Og løfter fra Hamas er ikke tilstrækkelige - der må være et overvågningssystem, der sikrer, at der ikke længere smugles våben ind til terrorgrupper i Gaza«, siger præsidenten i en tale om situationen.



























