USA er ikke i nærheden af at undsige Israel trods mere og mere hårrejsende historier om civile dødsfald i Gaza.
Det er i al væsentlighed analysen fra lektor og centerleder for Center for Amerikanske Studier på Copenhagen Business School, Niels Bjerre-Poulsen.
»Der må jo være en smertegrænse et sted, hvor USA begynder at kritisere Israel. Men når jeg ser den amerikanske mediedækning, beskæftiger den sig fortsat meget lidt med civile tab«, siger Niels Bjerre-Poulsen.



























