FN går igen i gang med sit nødhjælpsarbejde til palæstinensere, der er ramt af Israels offensiv i Gaza.
Nødhjælpen genoptages, efter at FN har fået garantier for de ansattes sikkerhed af Israel, fremgår det af en erklæring fra UNRWA, FN's nødhjælpsorganisation, og UNSCO, FN's specielle koordinator for fredsprocessen i Mellemøsten i dag.
UNRWA suspenderede sit nødhjælpsarbejde i Gaza torsdag, da en FN-ansat blev dræbt af israelske raketter.



























