Den islamiske Hamas-gruppes væbnede gren sagde mandag, at gruppen 'kun' har mistet 48 mand under Israels 22 dage lange offensiv i Gaza.
»Vi erklærer over for vort folk, at 48 Qassam-krigere har lidt martyrdøden«, sagde Abu Obeida, der er talsmand for Ezzedine al-Qassam Brigaderne ved et tv-transmitteret pressemøde.
Israel siger, at det har dræbt over 500 Hamas-medlemmer under offensiven, der blev sat i værk 27. december i fjor, og som endte søndag med en ensidig israelsk våbenhvile, der blev fulgt op af en betinget Hamas-våbenhvile.



























