To dage inden et US Airways-fly nødlandede i Hudsonfloden i New York, oplevede flyet motorproblemer, siger passagerer til CNN.
Passagerer, der fløj med det samme US Airways-fly om tirsdagen, sagde, at de havde hørt nogle høje brag umiddelbart efter, at flyet var lettet fra LaGuardia-lufthavnen i New York. En af passagererne, Steve Jeffrey, sagde til CNN, at det »lød som om vingen knækkede af«. Kaptajnen ville vende om I første omgang meddelte piloten over højttaleren, at flyet ville vende tilbage til New York for at undersøge problemet. Men senere forklarede han, at braget var forårsaget af en kompressor, der var gået i stå, og som derfor ikke sendte tilstrækkeligt med luft ind i den ene motor. Derefter fortsatte flyet mod sin destination, byen Charlotte i North Carolina. Kilder inden for luftfartsvæsnet bekræfter over for CNN, at der er tale om det samme fly.




























