Omkring 200.000 børn i Gazastriben havde i dag første skoledag oven på de seneste ugers israelske offensiv, som kostede over 1300 palæstinensere livet og som frarøvede utallige børn familiemedlemmer og deres hjem.
FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, genåbnede samtlige sine 221 skoler, hvor tusinder af palæstinensere søgte tilflugt under kamphandlingerne.




























