EU strammede i dag sanktionerne mod præsident Robert Mugabes regering i Zimbabwe.
Det skyldes, at medlemslandene er frustrerede over den politiske situation i landet samt overtrædelsen af menneskerettighederne, oplyser flere EU-diplomater.
EU's udenrigsministre, der er samlet i Bruxelles, tog beslutningen om at lade yderligere cirka 60 personer tæt på regimet eller deres familier omfatte af sanktionerne. Dermed er flere end 200 personer omfattet i alt.



























