Hamas, der sidder på magten i Gazastriben, har langt størstedelen af ansvaret for den 22 dage lange krig i den palæstinensiske enklave.
Det fastslog EU's udviklingskommissær, Louis Michel, da han i dag besøgte området.
»Hvis EU skal genoptage en politisk dialog med bare en minimal chance for at lykkes og en chance for at bevæge os i retning af fred, må Hamas acceptere de to små betingelser, der er stillet: For det første Israels ret til at eksistere, og for det andet at gruppen opgiver sin væbnede kamp«, sagde han.



























