USA's præsident, Barack Obama, lovede mandag, at hans nye udsending til Mellemøsten, George Mitchell, vil gå ind i en dynamisk og vedholdende stræben efter en israelsk-palæstinensisk fred og søge konkrete resultater.
»Fredens sag i Mellemøsten er vigtig for USA og for vore nationale interesser. Den er vigtig for mig personligt«, sagde Obama, som har givet israelsk-palæstinensisk diplomati høj prioritet i sin nye administration.




























