Redningsarbejdere kæmper mod uret efter jordskred

Byen blev begravet under 10 meter mudder. - Foto: AP
Byen blev begravet under 10 meter mudder. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Håbet svinder for indbyggerne i den filippinske landsby Guinsaugon, der i går blev begravet af et jordskred, som fulgte flere ugers vedvarende regn. Op mod 1.800 indbyggere frygtes omkommet - og foreløbigt er det kun lykkedes redningsarbejdere at finde 57 overlevende. Forberedt på det værste Det foreløbige dødstal er 41 - men det frygtes at stige markant, efterhånden som redningsarbejderne får gravet sig gennem de mange tusinde tons mudder. Blandt andet frygtes 200 børn at være blevet begravet levende, da mudderbølgen kastede sig over den lokale skole. »Vi håber på det bedste, men er forberedt på det værste«, siger formanden Richard Gordon fra den lokale afdeling af Røde Kors. Inge tegn på liv Myndighederne er dog indstillet på, at dødstallet vil blive højt: »Der er ingen tegn på liv. Ingen«, siger Rosette Lerias, guvernør på øen Leyte, hvor landsbyen ligger, ifølge BBC Online. 10 meter mudder Kun nogle få huse stod tilbage, efter at jordskredet fredag kl. 02.00 dansk tid ramte landsbyen Guinsaugon på den sydlige del af den filippinske ø Leyte. Landsbyen, der ligger 670 kilometer fra Manila, blev på kort tid dækket af op mod 10 meter brun mudder. Mange af indbyggerne i Guinsaugon var ellers blevet evakueret tidligere på ugen efter andre jordskred, men mange var vendt tilbage i deres huse i går, fordi regnen var ophørt. »Alt er begravet. Alle folk er væk«, som Eugene Pilo, der er en af de få overlevende, beskriver det. 11 andre landsbyer i området er nu blevet evakueret af frygt for flere jordskred. Flådefartøj på vej Dansk Røde Kors sender 700.000 kroner til hjælpearbejdet efter jordskredet. Pengene skal bruges til de akutte behov efter katastrofen. Australien besluttede lørdag at støtte hjælpearbejdet med 4,6 millioner kroner. USA's militær har også omdirigeret et flådefartøj, der deltager i en øvelse ved Filippinerne, for at hjælpe ofrene fra jordskredet, skriver Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her