Eksporten af landbrugsprodukter fra USA til Cuba steg med hele 61 procent i 2008 sammenlignet med året før.
I alt solgte den amerikanske landbrugssektor sidste år varer til den kommunistiske østat for 710 millioner dollar. Det svarer til fire milliarder kroner, og det er det største beløb, siden landbrugsvarer i 2001 blev undtaget fra USA's 47 år gamle handelsembargo mod Cuba.



























