Redaktør afviser angreb fra dansk ambassadør

'På grund af Rockwool truer Danmark med at blokere Kroatiens medlemskab', lyder overskriften i den kroatiske avis Novi List. .
'På grund af Rockwool truer Danmark med at blokere Kroatiens medlemskab', lyder overskriften i den kroatiske avis Novi List. .
Lyt til artiklen

Chefredaktøren for den kroatiske avis Glas Istre giver sin fulde støtte til artiklen om, at Danmarks ambassadør i landet overvejer at blokere for kroatisk medlemskab af EU.

Ifølge avisen vil den danske ambassadør føre sin trussel ud i livet, hvis en lokal fabrik fra danskbaserede Rockwool ikke får en tilladelse til drift. »Jeg står 100 procent bag artiklen«, siger chefredaktør Drazen Dobrila til politiken.dk. Ambassadør: Dårlig journalistik Ambassadør Bo Eric Weber har ellers afvist artiklen i en offentlig udtalelse, hvor han kalder det »meget dårlig journalistik«, som er baseret på »ikke-etisk opførsel«. Chefredaktør Drazen Dobrila har talt med journalisten Dubravko Grakalic og kender til den anonyme kilde. »Journalisten har fortalt mig, hvem den anonyme kilde er, og det vil jeg selvfølgelig aldrig afsløre«, siger han over telefonen fra Kroatien. Historien kom tæt på deadline I sin offentlige udtalelse skriver den danske ambassadør: »Hvis hr. Grakalic (journalisten, red.) havde kontaktet den danske ambassade på forhånd, kunne den falske historie aldrig været blevet skrevet«. Chefredaktøren er enig i, at det ville være bedre, hvis journalisten havde fået alles syn på sagen med i artiklen, men forklarer, at praktiske forhold måske har hindret det. »Vi fik historien meget sent på aften, og jeg ved ikke, om journalisten i det hele taget har prøvet at få fat på ambassaden, men han gjorde, hvad han kunne gøre i det korte tidsrum. Det ville selvfølgelig være bedre, hvis vi havde haft ambassadens synspunkt med«, siger Drazen Dobrila. »Grakalic er en respekteret journalist« Oven på ambassadens afvisning publicerede Glas Istre endnu en artikel, som ambassadør Bo Eric Weber kalder en »smædesang« mod ham.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her