Likud-lederen Benjamin Netanyahu har indledt forhandlingerne om at danne en ny regering i Israel med at sende en beroligende hilsen til den jødiske stats nærmeste allierede USA, som presser på for at give palæstinenserne en egen stat mod at få fred i Mellemøsten.
»Jeg har til hensigt og forventer at samarbejde med Obama-regeringen for at prøve at opnå fremskridt om vores fælles mål om fred, sikkerhed og velstand for os og vores naboer«, sagde han.



























