Det danske krigsskib 'Absalon' modtog i dag et nødopkald fra et kinesisk indregistreret fragtskib, da det var under piratangreb i Aden-bugten ud for Afrikas Horn.
Fragtskibet blev beskudt af syv pirater, og det lykkedes efterfølgende 'Absalon' at lokalisere en båd i området, som svarede til det signalement, kineserne havde givet af deres angribere, skriver Søværnet på sin hjemmeside.



























