NATO’s hurtige udrykningsstyrke NRF (NATO Response Force) er i krise, efter at USA har afvist at levere soldater til styrken. Den amerikanske beslutning er en protest mod manglende bidrag fra de øvrige 25 NATO-lande, siger forsvarsminister Søren Gade (V) til den danske presse efter et todagesmøde blandt alliancens forsvarsministre. »Jeg forstår egentlig godt amerikanerne, men det er ærgerligt, at NRF er i fare for at dø, inden den for alvor er flyvefærdig«, siger ministeren. Særdeles svært Amerikanernes tilbagetrækning betyder, at udrykningsstyrken nu er voldsomt reduceret. USA står for en meget stor del af de omkring 24.000 soldater i styrken, og samtidig har USA været hovedbidragsyder på en række altafgørende områder som transportfly og helikoptere. Søren Gade erkender, at NATO nu står med en »alvorligt såret« styrke. »Det bliver endog særdeles svært overhovedet at se NRF operativ i de kommende år. For man er utrolig afhængig af amerikanernes bidrag«, siger han. USA er hammertræt USA vil dog ikke afvise, at de vil genindtræde i styrken, såfremt europæiske lande begynder at bidrage til festen. »Amerikanerne er hammertrætte af, at det hele tiden er dem, der skal udfylde hullerne. De har simpelthen sagt til os andre i NATO, at vi må tage et større ansvar«, siger Søren Gade. Han afviser, at Danmark er blandt de lande, som føler sig ramt af den amerikanske kritik. Alligevel vil Gade nu i samarbejde med Forsvaret kigge på, om der kan afsættes flere ressourcer til styrken. Rykker ud katastrofer NRF blev oprettet i 2003, og indtil videre har den kun været indsat i forbindelse med jordskælvskatastrofen i Pakistan i 2005.
Blandt NATO-landene har der været stor debat om, hvornår styrken skal bruges. Nogle vil holde den som en reserve til absolutte krisetilfælde, mens andre taler for en større brug af styrken, skriver nyhedsbureauet Ritzau. Danmark bidrager i øjeblikket med et strategisk søtransportskib, et antal F-16 kampfly, et taktisk transportfly af C-130 typen og et stabselement fra flyvevåbnet.
